Meditationsfil fra Helle N

Meditationer til forskellige perioder i livet eller til at vælge imellem ud fra hvad du lige har brug for.

Jeg sender meditationen til dig som en lydfil du kan hente ned på din telefon, Ipad eller computer.

Hver meditation koster kr. 140, og link sendes til dig når betalingen er registreret.

Send mig en mail med bestillingen af den meditation du ønsker tilsendt Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Centrering meditation – at komme hjem til din kerne.

En guidet meditation der bringer dig ind i din egen kerne.

Centrerings meditationen er en rigtig god meditation til de dage hvor du har brug for at få samlet din energi hjem til dig selv igen.

Til de dage hvor energien er ude at flagre ved de andre, for at have en føler med i hvad der sker hos dem, hvordan de har det. Noget som sker ganske ubevidst, men er til gene for dig i din trivsel.

Som et sanseligt og sensitivt menneske kan vi meget let få energien til at være mere ude hos alle de som vi møder på vores vej end hjemme i vores kerne. Så kan en kærlig hjælpende hånd med en guidet meditation bringe balancen hjem igen.

En meditation til balance og ro, dejlig i en travl hverdag.

Meditationen starter med en god grounding så du hurtigt finder ind i ro.

Det kræver ingen kendskab til meditation at arbejde med denne meditation.

Varighed ca. 20 min.

Meditation i ro – sidde i stilhed med energien. 

Denne meditation er til de dage hvor du gerne vil sidde i stilhed og meditere, men lige har brug for lidt hjælp til at komme ind i energien, ind i roen. 

De første 4 minutter af meditationen guider jeg dig ind i energien, og derefter er der ro. 

Du vælger selv hvor lang tid du vil afsætte til meditation - alt efter hvor lang tid du ønsker at mediterer og hvor trænet du er til at blive i roen. 

Du har valgmulighederne 15 min, 20 min, 25 min og 30 min. 

Når tiden er gået vil du blive kaldt tilbage med en gong lyd.

Regnbue Meditation – afspænding af kroppen

En guidet meditation til afspænding og ro.

En meditation til dig som er begynder inden for meditation.

Regnbue Meditationen er også god for dig som har en stresset periode i livet og har brug for at få ro i kroppen, eller for dig som har en sygdomsperiode med smerter i kroppen.

En rejse i kroppen med regnbuer, der snor sig på kryds og tværs, ind og ud af kroppen. Den ro som en regnbue på himlen udstråler, den power og samtidige blidhed den så rank og smuk sender til os – det er den energi der kommer ind i kroppen ved denne meditation. Farvernes healende kraft breder sig i kroppen, og giver en afspændende effekt.

Regnbue Meditationen er god i en stresset hverdag hvor det kan være svært at finde tid til sig selv. Her får du et frirum som kun er dit, og det tager ikke lang tid.

De tilbagemeldinger jeg har fået fra brugere af cd´en er, at enten får de en tilstand af ro og fred i kroppen eller at de føler kroppen får tilført energi, så de føler sig meget energiske efter meditationen.

Der kræves ingen kendskab til meditation, for at arbejde med denne Meditation.

Varighed ca. 23 min.

Pyramide meditation – healing af cellerne.

Guidet meditation der healer dybt ind i cellerne.

Med denne meditation bliver du taget med på en rejse til ørken, sand og pyramidernes land.

Den ro og styrke som en pyramide udstråler, arbejder vi med at integrere dybt ind i kroppen - helt ind i cellerne. Når solens kraft, pyramidens styrke og ro samt dine celler mødes, giver det en fantastisk healing gennem denne Pyramide Meditation.

Det kræver kendskab til meditation kan være en fordel i arbejdet med Pyramide Meditation. Har du ikke kendskab til meditation, kan jeg foreslå at du starter med Regnbue Meditationen.

Meditationen varer ca.31 min.

Sjælelig Grounding – at komme hjem i kroppen.

Guidet meditation der grounder krop og sjæl til en helhed.

En følelse af at vende hjem til kroppen igen, at finde vej hjem til dig selv.

Fantastik i en travl hverdag at trække stikket og lande i ro og fred.

At skabe en tilstedeværelse i dig selv.

Grounding med de stærke krystalenergier.

Når vi gerne vil være åbne spirituelle mennesker og bruge vores intuition er grounding det vigtigst redskab i at blive hjemme i egen krop og ikke blive alt for påvirket af alt det som foregår rundt om os. Når vi grounder sjælen bliver den mere tryg i livet og mere af sjælen tør komme til udtryk i vores hverdag og i livet.

Med sjælelig grounding giver du dig selv en god ballast til at være i livet.

En meditation der sagtens kan anvendes hver dag.

Kendskab til meditation kan være en fordel i arbejdet med Meditationen – Sjælelig Grounding. Har du ingen kendskab til meditation, kan jeg foreslå at du starter med Regnbue Meditationen.

Meditationen varer ca. 23 min.